Månedsarkiv: oktober 2021

Skole Danmarksmesterskaber i skydning 2021

DGI Skydning og Dansk Skoleidræt arrangerer Skole DM i skydning 2021, som er er et tilbud til alle landets folkeskolers 5 klasser. Her i Stege er det Stege Nordre Skytteforening, der tager imod 5. klasserne fra Møn Skole  – både Hjertebjerg og Stege afdelingerne.

Afvikling af skydningen foregår i Møns Skyttecenter på Skydebanevej i Stege.

Der skydes indendørs med riffel på 15 meters afstand, og der instrueres af voksne øvede skydeinstruktører.

Skydning er en seriøs sportsgren, hvor bl.a. balance, koordination og koncentrationsevnerne udfordres og udvikles. For urolige børn og børn som ikke er til holdsport, er skydning meget velegnet. Børnene styrker koncentrationsevnen, som er meget vigtig for indlæringsevnen både i skolen men også i resten af tilværelsen.

Følgende dage skydes der i skoletiden:

27/10 2021     Introduktion til skydning med en del teori og sikkerhed m.v. og skydning for alle.

3/11 2021        Træning + udtagelsesskydning til holdsammensætning (afgørende for videre deltagelse)

Såfremt børnene skulle være så dygtige at kvalificere sig til landsdelsfinalen – skydes den i Møns Skyttecenter den 20. november 2021.
Øernes Revision v/ Peter Hansen har sponsoreret et medlemskab til alle børnene på de to Møn skole afdelinger for resten af 2021 og hele 2022. Dette betyder, at 5. klasserne kan komme til skydning og træne om torsdagen fra kl. 17:30 til kl. 20:00. Der er ingen faste tider, men da vi kun har 10 baner og en skydning ca. tager 25 minutter, kan der være lidt ventetid. Patronerne koster 50 kr. for 50 skud, og det rækker til ca. to træningsaftner.

Forældre er velkomne til at se på eller få en prøveskydning

Vi er rykket indendørs

En nye uge banker på døren og det er ugen hvor vi skyder den nye indendørssæson igang 👏👏👏
Og i forbindelse med det kommer der også nye priser.
KALIBER 22 AMMUNITION:
Blazer pistol (æske med 50 stk.) 50,-
Standard plus (æske med 50 stk.) 50,-
Pistolmatch (æske med 50 stk.) 55,-
HAGL LUFTRIFFEL & LUFTPISTOL
1 dåse med 500 stk: 145,-
1 serie pistol: 20,-
1 serie riffel: 15,-
LANGDISTANCE & GROVVÅBENAMMUNITION
Langdistance 9,-/stk
Cal .38 / 9mm 3,-/stk
DRIKKEVARER – Vi betaler gebyr for at kunne tilbyde MobilePay i foreningen, så hvis du betaler dine drikkevarer med MobilePay er vi desværre nødt til at lægge en krone oven i prisen for at få dækket omkostningen.